Kender du det at livet tager nogle seriøse, uomtvistelige og dybe drejninger, du ikke lige havde set komme? At alt det man kendte, ikke længere findes?
Dette indlæg handler om netop det. Min oplevelse af, at livet, som jeg kendte det, ikke længere eksisterer. Om end, ikke på min videre vej.
Lad dig inspirere, bliv grebet af stemingen eller luk ned for skidtet, hvis ikke det taler til dig.
Hvad vil det egentlig sige, at blive genfødt? Er det en spirituel handling? Eller et religiøst ritual, der har en hensigt med sig?
Jeg kan faktisk ikke svare på det spørgsmål. Kun ud fra det jeg selv har oplevet, og sådan som jeg ser det, at blive genfødt.
Jeg er ikke blevet nyt menneske, en nyfødt, der ingenting kan. Jeg er ikke et nyt menneske, der er fuldstændig anderledes, fra den jeg var. Jeg er stadig mig. Men det der er forandret, er det der foregår inde i mig. Alt det jeg tænkte var mig, min personlighed, ‘Ditte’ med alt hvad det indebar – er forandret.
Og hvad betyder det så? Jo altså, i korte træk, betyder det, at jeg har udvidet min bevidsthed. I lidt mere længere træk, betyder det at jeg har haft udfordret det, jeg tænkte var mig. Det jeg tænkte jeg kunne. Det jeg tænkte jeg troede på, om mig selv og verden omkring mig. Det vi kan kalde udvikling. Ganske almindelig udvikling, der har til sinde at gøre os klogere på, hvem og hvad vi er.
Dog føles denne oplevelse jeg er i nu, alligevel anderledes. Som om der er mere bag. Og mere til det, der kommer i mit liv.
De sidste tre år, har jeg brugt på at tømme kurven. HELT. Det har taget tid. Og det har været skræmmende og hårdt. Men for dælen, hvor har det også været det hele værd!
Jeg har efterhånden været i denne udviklingsverden en del år. Dog ikke så intensivt, som år 2021, 2022 og 2023. Det er som om at disse år, har toppet og bragt noget mere med sig, til mig og mit liv. Den bedste måde jeg kan beskrive hvad disse år har gjort ved mig, er ved denne metafor:
Forestil dig en kæmpe kurv. Den er brun, uden pynt, og så er den tung. Denne kurv repræsenterer mit liv. Og den er tung, fordi den er fyldt med rigtig mange sten. Disse sten repræsenterer min fortid.
Kurven har været tung at bære. For tung. Alligevel har jeg formået at bære den i rigtig mange år. Fortalt mig selv, at sådan var det bare at være mig, og leve i denne verden.
Lige indtil, jeg ikke kunne bære den mere. Indtil min krop begyndte at sige fra, i form af stress, træthed, opgivenhed, meningsløshed, og af et nervesystem, der på ingen måde var i balance (det vidste ikke hvad balance egentlig er og hvordan det føles).
Jeg har brugt rigtig meget tid på at forstå hvorfor alle de sten lå i min kurv, vende og dreje dem, give dem væk, blot for at erfare, at jeg fik det dobbelte antal igen.
De sidste tre år, har jeg brugt på at tømme kurven. HELT. Det har taget tid. Og det har været skræmmende og hårdt. Men for dælen, hvor har det også været det hele værd!
Det at stå med en tom kurv, har givet mig følelsen af at blive genfødt. Fordi jeg står overfor en tid, hvor jeg selv bestemmer og kan have indflydelse på, hvad der kommer i min kurv. Og jeg kan tilmed pynte den og bestemme hvilket farve den skal have.
Nogle af de største læringer jeg har fået på denne ‘tømnings-rejse’, har været at finde ud af, at jeg ikke har skulle gøre det alene. At jeg kan få hjælp til at tømme min kurv, bære den, få støtte og guiden til at finde ud af hvad der skal i den, og gøre den til min helt egen.
Jeg har selv skulle initiere rejsen. Jeg har selv skulle række ud, bede om støtte og hjælp, men at få den erfaring har virkelig sat sit præg på mig og mit liv.
Pt står jeg stadig midt i min genfødsel. Og jeg bliver til tider grebet af frygt, frustration, ængstelse, og angst for hvad det hele mon betyder. Hvad der skal blive af mig og mit liv. Men det der er interessant er, at jeg også kan mærke den anden del. Kærlighed, tillid, tryghed, sikkerhed, og støtte i en størrelse, jeg ikke kendte til og troede var mulig for mig. Det varierer, og ændrer sig, som sad jeg i en rutschebane der kørte meget stærkt! Men det er okay. Visheden om, at det hele nok skal falde på plads og lande på en helt okay måde, er der et sted inde i mig.
Ser du, vi har alle en kurv (for lige at kære videre på den metafor 😉 ), og denne kurv kan tynge os, hvis ikke vi får set på og taget os af alle de sten, der kan være fyldt i kurven. Uanset om de er blevet puttet i kurven af andre, eller af os selv. Det er underordnet. Det der er væsentlig her er, at vi begynder at åbne op for muligheden om, at kurven ikke behøver være så tung. Og at vi selv har mulighed for at præge hvad og hvor meget der ligger i denne kurv.
Fortiden vil altid være der. Den forsvinder ikke. Vi mister hverken det vi har lært, fra både gode og hårde tider, eller det vi tænker ER os. Men vi redefinerer hvem vi er, ved at bevidstgøre og tage os af det, vi bærer med os, fra vores fortid. Dette vil påvirke den måde vi er i verden på, og den måde vi ser os selv på. Hvilket er en god ting. Vi defineres ikke længere af fortiden, og det vi har oplevet, men af os selv, vores håb og drømme for nuet, og fremtiden.
Hvis du har læst med så langt, så er mit håb, at dette kan inspirere dig. Hvad end du står overfor, og uanset hvor mange sten du bærer rundt på, i din egen kurv. Så vid, at det er muligt at gøre kurven lettere. På din helt egen måde, som kun du kan finde ud af hvad og hvordan er.
Dine sten er der af en grund. De vil give dig en læring, du måske ikke troede var mulig for dig. Den læring vil være med til at gøre dig lettere, mere fri og fredfyldt, og ikke mindst mere resistens i resten af dit liv. Det tør jeg godt love dig 😉
Med ønsket om et fredfyldt, glædesfyldt og meningsfyldt liv
♡ Ditte