FAQ om terapi

OBS: Lavt selvværd er egentlig ikke en korrekt betegnelse. Vi har et selvværd, på det niveau vi nu har. Men for nemhedens skyld, er det, i denne sammenhæng, fint at give det betegnelsen lavt selvværd.

Måske har du stødt på sådan en ’dame-blads test’ a’la: Tjek her om du har lavt selvværd! Det er ikke det du få med her på min hjemmeside. For der er også andre måder at finde frem til, om man har lavt selvværd eller ej.

Ofte kan vi selv have en fornemmelse af, om vi har et højt eller et lavt selvværd. Men det kan også være svært helt at vide, hvis det er helt nyt for os. Derfor har jeg skrevet nogle gængse faktorer, som er indikatorer på lavt selvværd:

• Du tænker ofte enormt selvkritisk om dig selv, og det du gør og siger.
• Du kan ofte sætte andre op på en piedestal og tænke ’høje tanker’ om andre og deres personlighed
• Du kan have tendens til at søge bekræftelse og anerkendelse fra andre. Enten på hvordan du har det, dine meninger eller det du gør/har gjort.
• Du kan have en oplevelse af, at være isoleret fra andre, og føle dig ensom, i andres selskab.
• Du kan have svært ved at tage imod ros og/eller kritik.
• Du kan have svært ved at prøve nye ting, møde nye mennesker eller skulle håndtere nye situationer.

Måske genkender du nogle af disse faktorer, og måske føles det lidt anderledes for dig. Det er ikke så vigtigt. Det vigtige her er, at du mærker en følelse/fornemmelse af, at du vurderer dig selv og dit værd, lavt. At du ikke har samme ret til at være dig, her i verden. At du skal skjule den du i virkeligheden er, eller måske blot føler at livet er hårdt og svært.

Det er nemlig det lavt selvværd kan manifestere sig som. En følelse af, at skulle kæmpe med, og i livet. For ser du, det at have lavt selvværd, resulterer ofte i, at vi har svært ved blot at være og vise den vi er. Og når vi er ude blandt andre, og føler vi skal være en anden end den vi er, så er vi på overarbejde. Det er tungt og hårdt arbejde, at skjule vores sande jeg.

Den gode nyhed er, at vi altid har mulighed for at arbejde med, samt højne vores selvværd! Det er muligt at ændre de negative og dømmende overbevisninger, vi har om os selv, og den måde vi er i verden. Det kræver arbejde, men det er dælme også det hele værd!

Det helt ultrakorte svar her er: JA! Det er helt normalt at være selvkritisk. Også selvom vi generelt tænker at vi er værdifulde og elskværdige.

Vores hjerne er blot sådan skruet sammen, at vi ofte finder fejl og kritik, fremfor det modsatte. Fordi det i tidernes morgen har haft hjulpet os, med at blive i flokken og ’passe ind’.

Dog kan vi være så selvkritiske, at det går ud over vores trivsel og velvære. At vi vurderer alt hvad vi siger og gør, negativt. Det er uhensigtsmæssigt i længden og kan være stagnerende for os og vores liv. Derfor vil det altid være en god ide at kigge nærmere på, vores selvkritik. Styrer det meget af vores handlinger og de reaktioner vi har? Er det et mønster vi har, og som fylder meget? Kontrollerer det vores hverdag og vores humør?

Det kan være faktorer som er væsentlige at tage med, når vi vurderer om vores selvkritik er uhensigtsmæssig.

Først og fremmest, så lad os lige tale lidt om de der grænser.

Grænser og grænsesætning er en medfødt evne vi alle har. Dog kan det være, at vi har lært at undertrykke vores grænser, fordi vi har lært at det er ’farligt’ at udtrykke og stå ved dem. Derfor kan vi som voksne opleve at vi enten ikke kan mærke vores grænser, eller har svært ved at udtrykke dem (vi bliver overvældet i vores indre, og lukker i stedet ned, eller samtykker)

Det hænger ofte sammen med at vi underkender vores egne grænser, for at opretholde den gode stemning, vil undgå at gøre andre vrede og kede af det eller undgå at mærke det ubehag forbundet med at udtrykke hvordan vi egentlig har det. 

Derfor er grænsesætning og det at lære at blive tydelig i egne grænser, ofte en læring i, hvorfor det er svært. Dette har ofte tråde til andre dele af vores liv, og tidligere oplevelser. Desuden spiller vores selvværd også en stor rolle her, da det ofte hænger sammen med, om vi føler os ligeværdige med alle andre eller ej. 

Der kan være mange årsager til, at vi oplever træthed og bliver energiforladte. Det kan sagtens være grundet mangel på vitamin, jern, god søvn osv. Dette kan jeg ikke fortælle eller give et bud på her, da det kræver en tur forbi lægen.

Dog kan det også hænge sammen med andre faktorer.

Hvis du har læst afsnittet om lavt selvværd, så kan det sagtens have en sammenhæng til træthed og mangel på energi. Simpelthen fordi vi bruger rigtig meget energi på, at opretholde en bestemt måde at være på i vores liv, og især når vi er sammen med andre. Derudover kan vi bruge meget energi på at overtænke og overanalyserer, hvilket er drænende og tærer på vores overskud.

Desuden er det også muligt, at vores nervesystem er i ‘overlevelses-mode’, som gør at vi ikke mærker motivation. Vi mærker heller ikke hvad vi har lyst til, glædes over og har behov for. Det er en overlevelsesmekanisme vi har med os, og vejen ud, vil kræve at vi arbejder intensivt med, hvorfor vi er der. Dette kræver en del kropsligt arbejde, for at finde og styrke vores kropslige ressourcer, der hjælper os ud af denne tilstand.

Derfor; jeg kan ikke med sikkerhed give et mere nuanceret bud på, hvorfor du kan opleve at være udkørt og drænet for energi. Men det kan sagtens have en sammenhæng med det beskrevet ovenfor.

Om du behøver terapi, kan du, og kun du, vide.

Vi kan have fået fortalt at vi vil have godt af at tale med en psykolog, terapeut eller lignende, men hvis ikke vi selv er klar til det (af forskellige årsager), så skal vi lade være.

For at vi kan opnå mest muligt i terapien, og rent faktisk opleve forandring i os selv og i vores liv, er vi nødt til at være motiverede. Vi skal selv ville i terapi og se muligheden for, at det kan hjælpe os.

Dog kan der være faktorer, som peger i retning af, at vi ville have GODT AF at komme i terapi. Blandt andet hvis vi har svært ved at mærke vores følelser, mærke vores krop, gentager de samme mønstre igen og igen, eller føler at vi er stagnerede og ikke ved hvordan vi kan komme videre.

Dog er du nødt til selv at mærke efter, om du behøver terapi.

Hvis jeg kunne, havde jeg givet dig og mine andre klienter, en garanti for, at den terapi jeg praktiserer, hjælper. Dog er det sådan, at vi blot er mennesker, og vi er nødt til at prøve os frem, når vi bevæger os ud i ukendt land.

Jeg vil alligevel komme med nogle råd til dig, der ønsker at starte i terapi (hvilket gælder uanset om du vælger terapi hos mig eller en anden):

• Vær opmærksom på, om du fra start kan mærke en god kemi mellem dig og terapeuten. Den umiddelbare fornemmelse af tillid og troen på at den person kan hjælpe, er alfa omega når vi ønsker at starte en terapeutisk proces.
  Start evt. med en afklarings/kemi-samtale, så du kan få en fornemmelse af personen du kommer i terapi hos. Mærk efter i dig selv, hvordan du reagerer, når du taler med vedkommende.
• Når du er i terapi, er det vigtigt at du mærker en umiddelbar tillid til, at dele det du kommer med. At du hverken skal forcere noget eller holde noget tilbage.
• Mærk efter om der er en respekt omkring din proces og din egen vej. Det er vigtigt at du kan sige fra og udtrykke egne grænser i terapien.

Den terapi jeg praktiserer, fokuserer på disse ovenstående faktorer. Jeg ved at det er afgørende for, at vi kan skabe forandring. Derudover arbejder jeg med et holistisk udgangspunkt, og har derfor også fokus på kroppen, og forbindelsen hertil.

Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, og har tillid til mig som terapeut, da det er afgørende for din videre proces.

Derfor har du altid mulighed for at booke en gratis afklaringssamtale med mig (book tid her). Derudover er den første session, til halv pris, så du netop kan mærke, om jeg er den rette, til at hjælpe dig.