Hvordan kan vi være kommet til et sted i vores verden, i vores menneskehed, hvor størstedelen af os, går rundt og føler os forkerte. Hvor du, hvis ikke du med vold og magt, kan passe ned i en bestemt kasse, vil blive stemplet, udsat og kastet for systemet.
Jeg har været i mit samfundskritiske hjørne, og det kom der dette skriv ud af. Lås med, hvis du vil læse et udpluk af, hvad der foregår i den del af min hjerne.
Lad os sige, at vi så det at være ‘normal’, som et sted hvor vi mennesker kan udtrykke, føle og være, frit som dem vi er. Hvor følelser ikke ses som en hæmsko, et irriterende bump på vejen, og noget der skal dulmes.
Hvor det at have svært ved visse ting i vores liv, som en ganske naturlig del af det at være menneske. Og hvor vi kunne støtte mennesker i at opdage det, de rent faktisk er pisse gode til.
Hvor det at have et nervesystem der er overbelastet, stresset og på overarbejde, var noget vi havde med i ligningen, når vi behandler mennesker. Og som i øvrigt kunne ses som et symptom, og ikke en sygdom, på en opvækst og et miljø, der ikke kunne skabe andet hos dette menneske?
Vi mennesker er virkelig gode til at tilpasse og forme os efter den virkelighed vi bliver præsenteret. Det er både vores styrke og vores hæmsko. For det jeg ser sker, lige nu, er at rigtig mange ‘dumper’ menneske-testen. Fordi det normale, er så langt væk fra det menneskelige, naturlige normale, som det overhovedet kan være.
Vi har en krop som virkelig er fuldstændig fantastisk, selvhelbredende og fyldt med ressourcer. Men vi får ikke brugt disse menneskelige superkræfter, i denne verden, hvor vi bliver sygeliggjorte og set som svage individer.
Hvordan ville verden mon se ud, føltes og skabes, hvis vi rent faktisk kunne være sådan som vi er? Med alle de følelser vi indeholder, og med plads til, at de rent faktisk kunne udtrykkes, uden fordømmelse og skæld ud.
Og hvor vi kunne guides og hjælpes til, at heale os selv, ligesom naturen har ønsket at vi skulle?
Jeg tror på at verden ville være meget anderledes.
Det der sker lige nu, tænker jeg, er et symptom på alt det, der er skabt som ‘vores moderne vestlige verden’. En verden hvor vi ikke må træde forkert, bryde med normerne eller gå vores egne veje.
For det er = at være forkert.
Så kære dig, der også kan føle dig forkert i denne verden. Måske er det verden og samfundet der lige nu er forkert, og du blot er et helt almindeligt rigtigt menneske?
Jeg selv har konkluderet, at du og jeg, er ganske rigtige, uanset hvilken kasse og verden vi lever i. Men det er nok først når vi får skabt en ganske rigtig menneskelig verden, at vi igen kan mærke, og komme tilbage til, den tro og overbevisning.
Med ønsket om et fredfyldt, glædesfyldt og meningsfyldt liv
♡ Ditte