Som barn af alkohol misbruger, kan forholdet til alkohol, og synet på alkohol i sig selv, være godt præget af de oplevelser misbruget har givet os.
I dette skriv vil jeg udfordre vores tanker om alkohol og det forhold, vi har til alkohol. Både med henblik på den kultur vi lever i, men i særdeleshed også vores eget personlige forhold til alkohol.
Den danske kultur og min personlige rejse ind i alkohollens verden
Hvis du, ligesom jeg, og rigtig mange andre, har haft for mange, for tidlige og for ubehagelige oplevelser med alkohol, og det alkohol kan bringe med sig, så kan det være at du også har et lidt anstrengt forhold til alkohol.
Hvilket giver rigtig god mening.
Vores kultur i Danmark er alkoholiseret. Vi mødes omkring alkohol og vi er et af de lande, hvor der bliver drukket mest alkohol. Samtidig skulle vi være et af de lande, hvor mennesker er lykkeligst. What a coincidence – når det alkoholen gør, er at få os til at føle os mere tilfredse og bedre tilpas.
Vi fødes ind i en kultur, hvor det er ganske naturligt at drikke alkohol. Hvor det, for mange, er en del af enten deres hverdag, eller som minimum deres weekender.
Unge mennesker føler, at de kun kan være en del af et fællesskab, såfremt de drikker alkohol. Den gruppe, har jeg også været en del af.
Det er i sig selv ret problematisk. For fællesskaber bør ikke bygges op omkring det at drikke sig fuld. I min optik.
Så, alkohol fylder en hel del. Om vi vil det eller ej.
Og vi er nødt til at tage stilling til, hvordan og hvor meget vi selv ønsker, at det skal fylde.
“Alkoholen ændrede min far. Og ikke på den gode måde.”
Min egen historie i alkoholens verden, starter med at jeg tidligt vidste, at min far var rigtig glad for at drikke alkohol. Han var ikke alkoholiker i den forstand, at han drak bajere nede på hjørnet eller foran Superbrugsen. Han var velfungerende, passede sit arbejde, sit hjem, og sine børn. Vi fik tøj og ting (det der var penge til) og mad på bordet.
Men om aftenen, blev der drukket en del øl og/eller vin. Ligeså når der var familiesammenkomster eller blot middage med vennerne.
Min opfattelse af øl og vin, blev derfor, at det var med til at få min far til at forsvinde. Det fik ham til at være så beruset, at vi ikke kunne få kontakt til ham. Det fik ham til at sige og gøre mærkelige ting, som han ellers ikke gjorde.
Alkoholen ændrede min far. Og ikke på den gode måde. Så mit billede af alkohol og dens indvirkning i mit liv og i relationen til min far, var ret negativt.
Min egen rejse i alkoholens verden, startede som 12 årig, hvor jeg første gang blev beruset.
Det i sig selv, er vildt at tænke tilbage på, for jeg kunne absolut ikke forestille mig, andre 12-årige jeg har mødt, drikke alkohol.
Men grænserne var der ligesom ikke. Alkohol var en del af den verden jeg voksede op i, ikke kun på grund af min far, men også på grund af den omgangskreds, vi var en del af.
Jeg har siden da, måtte revurdere og overveje hvordan, og hvor meget, jeg ønsker, alkohol skal fylde og være i mit liv.
Alkohol er bare alkohol
Vi kan have nok så mange ubehagelige og negative oplevelser med eller omkring alkohol. Men selve alkoholen er ikke synderen her.
Det er det der gør, at vi drikker alkohol, som er synderen.
Det er årsagen til, at vi drikker mere og mere alkohol, som er synderen.
Så vi kan skyde skylden på alkohol, og det at alkohol eksisterer eller et let tilgængeligt, eller hvad vi nu tænker om det. Men det er ikke her, vi finder frem til årsagen og den egentlige grund.
Det at drikke alkohol, og det at få den effekt alkohol har på vores kroppe, giver os mulighed for at forsvinde væk fra den verden, eller fra det der i virkeligheden smerter os, for en stund. Det kan være en flugt fra os selv og vores liv.
Og for at vi kan forstå hvad der ligger til årsag for den flugt, må vi se på alkohol som et element i en større kontekst, og ikke en egentlig synder.
Min opfordring med hele dette skriv er, at vi sagtens kan få et ‘normalt’ forhold til alkohol. Hvad end det så er for os hver især. For det vil altid være individuelt.
Hvis vi ønsker ikke at drikke alkohol, så er det helt okay. Hvis vi ønsker at drikke alkohol, så er det også okay.
Men lad årsagen til denne beslutning være taget på et grundlag, så rent som det nu kan være, ud fra det vi selv mærker, er sandt for os. Fremfor ud fra en erfaring om det, alkohol har ført – eller kan føre med sig.
Med ønsket om et fredfyldt, glædesfyldt og meningsfyldt liv
♡ Ditte